KARIN SAUER

Keramisk Værksted & Studiegalleri


Oddenvej 23, Nyrup 
DK-4500 Nykøbing Sjælland
Tel. +45 21 92 03 79 

 

MAIL: ksk@karinsauer.dk

ÅBNINGSTIDER | Opening hours

NEWSLETTER



 

  • Facebook - karin sauer keramik
  • Pinterest - Grå Cirkel
  • Instagram - Grå Cirkel

Raku keramik | Uforudsigeligt smukt unika

Om raku og traditioner

Efter det langsommelige, koncentrerede og målrettede arbejde med leret og formen, er det ligefrem en befrielse at kunne hengive sig til de højere magter og en sund øvelse at hengive sig til alle de små tilfældigheder, som kan være med til at skabe unikke resultater.

 

Jeg er tit blevet spurgt om hvorfor i alverden jeg vælger at lave raku, nå jeg bare kan sætte tingene ind i en elektrisk ovn og trykke på en knap. Når jeg så rækker vedkommende en ting og de står med den i hånden og  mærker den satinlignede overflade og  oplever de smukke krakeleringer og dybden i glasuren, begynder de at få øjnene op for den stille skønhed der ligger i krukkens unikke udtryk.
Et udtryk, der aldrig kan genskabes,

 

Raku er en meget gammel og enkel, men også krævende teknik, som  stammer fra Japan. Efter en naturkatastrofe tilbage i det 15 århundrede skulle genopbygningen af området foregå hurtigt og pottermagere fra Korea hjalp med at producere teglene. Da de skulle skynde sig, begyndte de at fjerne de stadig varme tegl med en tang fra ovnen. Og det lykkedes. Teglene fik hverken revner eller gik i stykker. Det var det høje sandindhold i leret der var årsagen. Det kunne det tåle det hurtige skift fra den varme ovn til den kolde luft.

Teknikken blev raffineret og blev knyttet til den traditionelle japanske teceremoni, hvor man drak teen af enkle, rustikke teskåle. Med udgangspunkt i zenbuddismen, blev teceremonien i 1500-tallet hævet til et kunstnerisk stade, hvor det højeste mål var at opnå en fornemmelse af fuldstændig åndelig ro, indre balance og harmoni.

På denne måde blev terummet og teredskaberne en del af den forfinede og æstetiske atmosfære. Den keramiske tradition i Japan er skabt af mestre, hvis produkter er blevet studeret og forsøgt genskabt gennem århundreder.
Raku regnes for at være blandt de mest ansete kunstarter i Japan og de små skåle fra en anerkendt mesters hånd indhøster den dag i dag skyhøje priser.

 

Siden 50’erne har man dog også fremstillet raku i USA og i Europa. I starten var forsøgende famlende, og man forsøgte sig med efterligninger af det japanske formsprog, men efterhånden har man udviklet nye teknikker og nye udtryksformer. Bl.a. er det her man fandt på at give emnerne en efterbrænding ved at lægge dem i savsmuld lige efter de var kommet ud fra ovnen.

På den måde kunne man opnå større farvespil og krakkeleringer, der blev mere synlige.

Med et ganske simpelt udvalg af materialer og en primitiv, udendørs ovn, er det muligt at opnå en utrolig intensitet og mangfoldighed i farver og stoflighed, som ikke kan opnås tilsvarende på andre måder. Almindeligvis anses krakeleringer i glasuren som en fejl, men i raku regnes er det netop krakeleringerne, der er eftertragtelsesværdige, fordi de skaber dybde og farvespil.

Mit arbejde med raku

Efter det langsommelige, koncentrerede og målrettede arbejde med leret og formen, er det ligefrem en befrielse at kunne hengive sig til de højere magter og en sund øvelse at hengive sig til alle de små tilfældigheder, som kan være med til at skabe unikke resultater.

På en kølig septemberdag i det kølige nord, kan solen skinne fra en skyfri himmel, men det kan også give sig til at blæse eller at styrte ned, så brændingen må aflyses. Og selv om jeg brænder ovnen på stort set samme måde hver gang, så spiller vindforhold og luftfugtighed også ind på det færdige resultat.

 

Når de 1025 grader er nået og  ovnkappen løftes op i galgen, ved mine assistenter præcis, hvad de skal gøre og i de næste minutter bliver de glødende ting løftet ud i en nøje aftalt koreografi. Det er altafgørende, at emnerne bliver anbragt i savsmuldet og dækket helt til, inden de bliver afkølede, for at efterbrændinger, reduktionen kan lykkes. Nogle ting får lov til at ligge i savsmuldet til de er helt kølet af og opnår derved en lang og kraftig reduktion, som kan ændre farverne fuldstændigt. Andre bliver trukket ud i frisk luft efter kort tid, og atter andre bliver overhældt med kvartssand for at standse reduktionen hurtigst muligt.

 

Endelig graves emnerne frem af savsmuldet og under vand, skurepulver og med ståluld og en god portion knofedt,skrubbes og skures de tilsodede kar og krukker fri for deres sorte frakker og det endelige resultat fremkommer.        

 

En del af krukkerne klarer ikke turen fra den hede ovn til savsmuldsgraven, men de der gør, står der og emmer af nyt liv og bliver vendt og drejet og diskuteret.