Særarrangement onsdag - butiksåben kl. 11– 17 hele uge 7 - tilbud på nydesignede skåle ØJENSTRÆK
Man taler så meget om at strække lægmuskler og lårmuskler, og så er det nakke og
skulder! Men jeg kunne ikke undvære at strække mine øjne!
Og i den forbindelse er Odsherred afgjort mest spændende om vinteren. Når alt det
grønne er væk, oplever man et farvespil, som man ikke kan se om sommeren. Det
handler jo alt sammen om lyset, der leger med landskabet. Rundt om gravhøjen Birkehøj Når man står på toppen af gravhøjen Birkehøj - en af Nordens største og mest bevaringsværdige gravkamre - har man rige muligheder for at strække øjne ud over et utroligt spændende område. Her mødes jeg med interesserede og fortæller lidt om stedet - dets historie, og om hvordan jeg oplever den natur, der er omkring højen. Ta’ evt. kamera eller kikkert med og zoom ind på landskabet. Når vi synes det er tid, går vi de ca. 300 m til mit Keramiske Værksted GASTRONOMI & KUNSTHÅNDVÆRK
På værkstedet kan man varme sig på en rygende varm portion Ribolitta - en herlig
suppe fra Restaurant Madkunsten. Suppen serves i en ny-designet skål, som i år
er fremstillet i hvid porcelæn med sorte og orange penselstrøg.
I mens vi nyder suppen, viser den nordiske mester i drejning, Bjarne Puggaard, hvordan han drejer store fade og krukker, og jeg viser penselteknik og fortæller om de tanker jeg gør mig, når jeg sætter penslen på den hvide porcelæn. Der er et særligt godt tilbud på skålene denne dag, hvor du kan få din suppeskål med hjem for kr. 200 HVOR OG HVORNÅR
Onsdag d. 16. februar: Kl. 13 mødes vi gravhøjen Birkehøj, som ligger på modsatte
side af planteskolen i Nyrup - ca. 150 m. længere ud af Oddenvejen. Oddenvej løber mellem Nykøbing Sj. og Sjællands Odde. Man kan evt. parkere ved værkstedet 10 min. tid før og gå derover. Arrangementet er gratis
DU BEHØVER IKKE GÅ GLIP AF SUPPE OG SKÅLE
Restaurant Madkunsten har simremad på menuen i vinterferien. Også her kan skålene købes til særpris i uge 7. www.restaurant-madkunsten.dk Find vej til Birkehøj ! ![]() |